Måned: november 2019

Realdanias spin om skat: Er det Jesper Nygårds bedstemor, der har fået Realdania til at betale skat?

Altinget bragte (5/1 2019) et interview med Realdanias direktør Jesper Nygård.  I artiklen gøres der meget ud af at fortælle, at Jesper Nygård har et samfundssyn, som han har overtaget fra sin bedstemor: Hun havde stor forståelse for værdien af fællesskab.

Man kan forstå, at Realdania betaler skat, fordi man gerne vil bidrage til samfundet: ”Jesper Nygård lægger en million til side (til skat) hver dag.”

Og understregningen af, at Realdania betaler skat, har en brod mod Danmarks mange almennyttige fonde: ”Mens gamle veldædige fonde, som Carlsbergfondet, Lauritzen Fonden og Det Obelske Familiefond lagde nøjagtig nul kroner i skattekassen i 2019, lød Realdanias skattebillet på 385 millioner kroner.”

Hvorfor betaler Realdania skat?

Fonde betaler ikke skat, fordi de er forpligtet til at bruge deres overskud på almennyttige formål, hvilket bliver kontrolleret. Realdania betaler skat, fordi Realdania er en privat virksomhed. At Realdania er foreningsejet, ændrer ikke på, at det er en privat virksomhed. I modsætning til almennyttige fonde bruger Realdania afkastet af sin formue på i hovedsagen kommercielle aktiviteter som developer virksomhed, opkøb og udlejning af ejendomme, køb og drift af herregårdshoteller, køb og drift af parkeringsanlæg, rådgivning med mere.

Der er ikke noget forunderligt i, at Realdania betaler skat. Det skal Realdania. Det har intet at gøre med Jesper Nygårds bedstemor.

Jeg betaler også min skat med en rimelig grad af tilfredshed. Det tror jeg, mange danskere gør. I modsætning til Jesper Nygård og Realdania betaler vi dog skat med vores egne penge, hvilket formentligt er lidt mindre sjovt end at betale sin skat med andres penge.

Jesper Nygård “glemmer”, at Realdania blev forpligtet til at bruge sin formue almennyttigt. Pengene tilhørte medlemmerne i kreditforeningen, men det blev skønnet umuligt at betale pengene tilbage. Realdanias formue er ikke Realdanias, men danskernes.  Realdania betaler skat med penge, der skulle have været brugt til almennyttige formål.

Realdania er en privat virksomhed

Realdania kalder sig for en ”forening”. Det lyder hyggeligt; lidt som en lokal strikkeklub. Den korrekte betegnelse, som bruges i virksomhedsregistret, er, at Realdania er ”erhvervsdrivende forening med begrænset ansvar” forkortet F.M.B.A.

Realdania er simpelthen en privat virksomhed, som ifølge loven skal fremme medlemmernes økonomiske interesser og, hvor ledelsen er registreret som ”reelle ejere”. En reel ejer er ”den eller de fysiske personer, der direkte eller indirekte kontrollerer foreningen eller på anden måde har ejerskabslignende beføjelser.”

Jeg beskriver i min bog (side 16-18), hvordan forløbet omkring vedtægtsændringerne, der førte til Realdania, tyder på, at ledelsen valgte at betale skat for ikke at blive kontrolleret, som fonde bliver det. Og var ligeglad med, at det kom til at betyde færre penge til det egentlige, almennyttige formål.

Se også indlægget “De ville noget større end at give penge til andre.”

Realdania gav sig selv Bygherreprisen for BLOX, men hvordan vinder Realdanias projekter byggeriets priser?

Realdanias projekter får en del af byggeriets priser. For at finde ud af hvor mange, har jeg gennemgået et større antal priser – se listen nedenfor – i perioden fra starten af dette århundrede og til i dag. Muligvis har jeg ikke fået fat i alle byggeriets priser, og jer har udeladt kommunale og lokale priser.

Desværre er der et mønster: Realdanias projekter får byggeriets priser i de uddelinger, hvor Realdania har gode relationer til de uddelende.

For god ordens skyld: Priserne går ikke direkte til Realdania, men til de arkitekter, ingeniører, entreprenører der har haft projektet eller for byplanprisens vedkommende til de kommuner, der har stået for planerne.

Men her er de prisuddelinger, hvor Realdanias projekter har meget held med sig.

Renovérprisen

Renoverprisen bliver givet til årets bedste renoveringsprojekt. Prisen blev stiftet af Realdania og Grundejernes Investeringsfond i 2013. Et nomineringsudvalg bestående af 4 eksperter udvælger 4-6 projekter på baggrund af analyser fra Statens Byggeforskningsinstitut og advokatfirmaet Molt Wengel. Et valgkollegium på 70 personer stemmer derefter for at finde en vinder. En styringsgruppe for prisen udpeger nomineringsudvalget.

Realdania har aldrig vundet renovérprisen. Men i 2015 blev den såkaldte Specialpris indstiftet. Den skal der ikke stemmes om. Vinderen udvælges direkte af nomineringsudvalget. Den pris har Realdania haft mere held med. Realdania projekter vandt i 2015 ( Egebjerg Mølle Naturrum), 2016 (tre pumpestationer ved Skjern Å), 2017 (renovering af det almene byområde Nyt Rosenhøj, hvor Realdania har givet et torv), 2018 (Renovering af et vaskehus i Ærøskøbing).

2019 er så undtagelsen, hvor prisen gik til Ørstedpavillonen i Rudkøbing. Denne har ikke fået støtte fra Realdania.

Betonpriserne

Dansk Beton er et branchefællesskab for betonvirksomheder i Danmark. Dansk Beton uddeler tre priser.

Bæredygtig Betonprisen uddeles hvert andet år. Der nomineres 3 projekter, som interesserede stemmer om på Dansk Betons hjemmeside. I 2015 gik prisen til Lemur – en højvandsmur i Lemvig. I 2017 gik den til Sønæs Klimapark i Viborg. Begge var Realdania støttede projekter. Der var det særlige ved afstemningen, at der i de to år kun var mulighed for at stemme på Realdania støttede projekter.

Formanden for nomineringsudvalget var arkitekt Julian Weyer fra C.F. Møller. C.F.Møller har været arkitekt på en del Realdania projekter: Udviklingsplan for Randers, Nyt Campus for CBS, Ballerup Trafikknudepunkt, Livstilsboliger i Randers, Væksthusene i Botanisk Have i Århus m.fl.

Realdania var også heldig med In-situ Prisen. I 2017 gik den til Kvæsthusbroen (støttet af Realdania) og i 2019 til Besøgscentret i Hammershus (støttet af Realdania). In-situ prisen blev ikke uddelt i 2018, men i 2013 gik prisen til Den Blå Planet, som jo blev støttet af Realdania. Bedømmelseskomiteen har fra 2014 bestået af Jesper Gottlieb fra Paludan Gottlieb Architects, som var  bygherrerådgiver på BLOX, og Sophus Søbye fra Søbye arkitekter, som har haft projekter for Realdania.

Betonelementprisen gik i 2019 til Realdaniaprojektet Elipsebroen ved Filsø. Formanden for juryen var Kent Martinussen, som er direktør for Dansk Arkitektur Center. DAC er knyttet til Realdania dels i kraft af en meget stor bevilling, dels ved at bo til leje i BLOX. Realdania er med i bestyrelsen og er med til at udpege bestyrelsesformanden.

Byplanprisen

Byplanprisen uddeles af Dansk Byplanlaboratorium, som er en 100 år gammel institution. I dag er den støttet af Realdania, som jævnligt finansierer projekter for Byplanlaboratoriet. Realdania er repræsenteret i bestyrelsen med formanden Jes Møller, som (indtil 1. april 2017) var direktør for udviklingsselskabet Køge Kyst, hvor Realdania er partner.

I mange år er Byplanprisen gået til Realdania projekter: 2014 Odense, (hvor Realdania har et stort byudviklingsprojekt), 2015 Hjørring (hvor Realdania har flere projekter, 2016 Ålborg Havnefront, (hvor Realdania har flere projekter), 2017 Viborg Baneby (Realdania støtter projektet), 2018 Esbjerg (Realdania har støttet med en bro) og 2019 (Tornhøj/ Kildeparken, som er støttet af Realdania.)

Building Awards

Ved Building Awards, hvor der uddeles 10 priser, gav Realdania sig selv Bygherreprisen i 2018.  Klima Prisen gik dog også til et Realdania støttet projekt. Ved Building Awards 2019 fik Realdanias samarbejdspartner Himmerland Boligforening Bygherreprisen. Og samarbejdspartneren Enemærke og Petersen fik Jubilæumsprisen for Samfundsansvar. Denne uddeles af organisationen Byggeriets Samfundsansvar, som er støttet og oprettet af Realdania.

Realdania projekter og samarbejdspartnere fik ingen af de øvrige priser, hvor der er en stor og sammensat jury.

Har Realdania for megen magt?

Martin Keiding, redaktør for Arkitekten har i et debatindlæg på Politiken Byrum d. 24/10 d.å. skrevet, at:

”Hvad angår arkitekturpriser er det for øvrigt en oldgammel nyhed, at flertallet er kommercielle og useriøse.”

At det stod så slemt til, vidste jeg ikke. Der er der sikkert mange udenfor byggeriets verden, der heller ikke ved. Realdania har i hvert fald flittigt brugt sin bygherrepris for BLOX i sin markedsføring.

Realdanias projekter får byggeriets priser. Det kan måske forklares med, at man ikke kan regne med byggeriets prisuddelinger. Det er dog en meget trist konklusion. Hvis det er rigtigt, burde det give anledning til debat og selvransagelse. Priser for godt byggeri bør gives for at fremme en kvalitetsmæssig udvikling i byggeriet.

Det er klart, at personer i juryer og bedømmelsesudvalg, selvom de har relationer til Realdania, sagtens kan tænkes at være helt uvildige og bruger deres indflydelse ud fra rent faglige kriterier. Jeg skal ikke påstå andet.

Problemet er, at Realdania blander sine kommercielle aktiviteter (byudvikling, bygherre, ejendomsselskab, rådgivning etc.) med sine ikke-kommercielle aktiviteter (prisuddelinger, donationer, oplysning, innovation, netværk etc.). Når Realdania får tildelt en pris, hvor en eller flere forretningspartnere har haft afgørende indflydelse, er det så forretningspartneren, der taler, eller er det fagpersonen? Det kan man ikke vide med sikkerhed. Der er gået skår i troværdigheden.

Eller når en fagperson i en bedømmelseskomité personligt har modtaget støtte fra Realdania, er denne så uvildig i sin indstilling? Det kan man ikke vide, når Realdanias støtte bevilliges af bestyrelsen og ikke af en af bestyrelsen uafhængig gruppe af personer med klare faglige kriterier for deres virke.

Dette fører så til det væsentligste spørgsmål: Har Realdania fået for megen magt? Svaret må være ja: Når Realdania er fuldstændig ligeglad med, om nogen kunne finde på at betvivle rimeligheden i de mange priser til virksomhederne i Realdanias projekter, så tyder det på, at Realdania har virkelig megen magt.

Til artiklen er der gennemgået følgende bygge- og arkitekturpriser:

Emil Bissens præmie, Byplanprisen, Betonpriserne (3 priser), C.F. Hansen Medaillen, Eckerbergs Medailen, Icopal prisen, Nykredits arkitekturpris, Thorvald Bindesbøll medaljen, Træprisen, Vejprisen, Årets Arne (2 priser), Renoverprisen (2 priser), Bygherreprisen og Building Awards (10 priser).

Kommunale og andre lokale priser er ikke medtaget.