Problemet Realdania

Realdanias arvesølv. En kritisk blog om Realdania.
Realdania har hovedsæde på Jarmers Plads 2. Realkredit Danmark havde også sit domicil her, så Realdania har købt “arvesølvet” tilbage. Før Realdania flyttede ind blev de 13.000 kvadratmeter gennemrenoveret. (Foto: Kristian Kristiansen)

Da jeg i sin tid begyndte at undersøge Realdania, tænkte jeg, at der nok ville være nogle gode projekter og nogle dårlige projekter. Men der viste sig en anden historie: Problemet Realdania Læs mere i denne kritiske blog om Realdania

Dengang kaldte Realdania sig for en fond: Fonden Realdania. Men dette var i virkeligheden bare et virksomhedsnavn. Realdania er ikke en fond. Det er en privat virksomhed, en såkaldt foreningsejet virksomhed.

Realdania er blevet til en koncern.

Realdanias formue stammer fra den opsparede formue tilhørende medlemmerne i den gamle kreditforening Danmark. Pengene var lovpligtigt bestemt til at skulle anvendes til almennyttige formål. Formuen placerede Realdania i et investeringsselskab, som købte værdipapirer. En del af renterne – i snit en milliard kroner – blev hævet hvert år og i vid udstrækning brugt til kommercielle aktiviteter: Realdania har købt herregårde, som drives som hoteller. Realdania har købt eller bygget en del ejendomme, som man enten selv benytter eller lejer ud. Realdania har investeret i store byudviklingsprojekter og i parkeringsanlæg. Realdania har oprettet virksomheder indenfor rådgivning, bygherrevirksomhed og informationsformidling til sine mange aktiviteter. Resultatet er blev en hel koncern.

Realdania er et problem 

Realdania er et moralsk problem:  Kan man virkelig bruge midler, der er bestemt til almennyttige formål, til at opbygge en række kommercielle virksomheder?

Realdania er et økonomisk og ledelsesmæssigt problem: Hvad er det for en virksomhed, der er kommet ud af konstruktionen Realdania?  Realdanias ledelse kalder underskud på deres kommercielle aktiviteter for ”filantropiske bidrag”, men giver det overhovedet mening? Er alle underskudsgivende virksomheder så filantropiske? Eller kan alle virksomheder, der mener at have et godt produkt, kalde sig for filantropiske?

Sikkert er det, at Realdania har et meget højt omkostningsniveau med omkring 300 medarbejdere og en kvart milliard til lønninger og administration. En væsentlig del af de såkaldte uddelinger er overførsler til virksomheder indenfor koncernen.

Realdanias aktiviteter er i sig selv et problem. En del projekter er simpelthen dårlige og har ført til lokale protester.

Tilsvarende lægger Realdania flere og flere aktiviteter ind i sit eget regi. For eksempel støtter man ikke længere forskning og udvikling på universiteter og GTS institutter, men står selv for innovations- og udviklingsaktiviteter. Er det en god idé, at Realdania bruger sine penge på at udkonkurrere forskningsinstitutionerne?

Endelig laver Realdania meget spin for at få sig selv til at fremstå fantastisk. Det giver en bias i den offentlige debat. Et andet sted her på bloggen kan man læse om diskussionen om BLOX, Realdanias overdimensionerede bygning til sig selv, hvor der skete det mærkelige, at en række personer, der alle havde relationer til Realdania, pludseligt meldte sig ind i debatten med positiv omtale af bygningen, som var blevet kritiseret af mange, der ikke havde relationer til Realdania.

Realdania er spildte muligheder

Realdania har i mange år brugt en milliard kroner om året indenfor det byggede miljø. Dette beløb kunne sagtens have været langt større. Under alle omstændigheder er der tale om et svimlende beløb, som kunne have givet et stort løft til den teknologiske udvikling i byggebranchen, udviklet byer og bygninger i bæredygtig retning og sikret fredning og bevaring af bygninger og bymiljøer.

I stedet har Realdania klattet pengene væk på at opbygge en koncern med underskudsgivende aktiviteter, høje omkostninger og dyre byggerier til sig selv.

Er Realdania kun et stort problem? Det kan indvendes, at Realdania –  navnlig i starten – gav penge til gode projekter som f.eks. istandsættelsen af Grevinde Danner eller fuldførelsen af DR´s koncerthus, men der er blevet længere og længere mellem snapsene, og bommerterne bliver der stadig flere af.

Så ja: Realdania er et stort problem, som det er nødvendigt at se kritisk på og diskutere i offentligheden.