At Realdania beholdt pengene selv lyder polemisk, men rammer præcist ned i Realdanias historie.
Forhistorien
Realdanias formue er husejernes opsparede midler fra den gamle kreditforening Danmark. Kreditforeningen blev solgt til Danske Bank for en pris, der svarede til denne opsparing: 10 milliarder kroner i Danske Bank aktier. Værdien af aktierne steg efter bekendtgørelsen af salget til det dobbelte, altså 20 milliarder.
Lovgivningen gav et vink med en vognstang om, at en nedlagt kreditforening skulle omdannes til en almennyttig fond, men det ville ledelsen i Danmark ikke. De ville fortsætte med at være en foreningsejet virksomhed. Det fik de lov til, men virksomheden fik et almennyttigt formål.
Hvis ledelsen af dét, der blev til Realdania, havde ønsket at give penge til andre, dvs. til almennyttige formål, kunne man have fulgt hensigten i lovgivningen, omdannet sig til en almennyttig fond og blevet underlagt kontrol under fondslovgivningen.
Hvad det var, man ville, kan man se på, hvordan det videre gik.
Dagens koncern
Ledelsen fra den gamle kreditforening gav sig selv højtlønnede stillinger i den nye virksomhed. Virksomheden er vokset og vokset, så der i dag er omkring 300 medarbejdere og bruges 250 millioner kroner årligt på administration og lønninger.
Virksomheden Realdania er en koncern, der navnlig omfatter:
- Byudvikling med mere end en million etagemeter under udvikling i 5 store projekter
- Et ejendomsselskab, hvor Realdania opkøber attraktive ejendomme, sætter dem i stand og lejer dem ud til sig selv eller venner af Realdania. Realdania har 3 dyre domiciler: BLOX (2 milliarder), Jarmers Plads (650 millioner) og Søetatens Pigeskole (50 millioner)
- Hotelvirksomhed: Realdania har købt 2 herregårde, som man driver som hoteller.
- Parkeringsanlæg. Realdania har 2 store anlæg i henholdsvis Århus og København.
- Bygherrevirksomhed. Realdania er bygherre på sine egne byggeprojekter. Dette gør Realdania til en virksomhed, som mange i byggeriet gerne vil stå på god fod med. Hvem vil ikke gerne være med på kæmpeprojekter som BLOX, multiarenaen i Ørestaden, Den Blå Planet og mange flere?
- Bolius som udgiver et gratis magasin, gratis nyhedsbreve, sælger artikler til andre medier og styrer Realdania initiativer som f.eks. Radonkampagnen. Realdania kalder Bolius for en uafhængig oplysningstjeneste
- Boligøkonomisk Videncenter som påvirker meningsdannelsen gennem rapporter og analyser. Sidst har man forsøgt at dokumentere, at det ikke er blevet dyrere for familier at bosætte sig i omegnen af København og Århus. I parentes bemærket har Realdania store investeringer i at få bygget nye boliger.
- Rådgivningsvirksomheden BARK, som styrer en del Realdania projekter, laver baggrundsmateriale til Realdania og modtagere af Realdania samtidig med, at BARK sælger ydelser til modtagere af Realdania projekter.
- Et stort antal netværk for beslutningstagere i byggeriet, giver Realdania stor indflydelse. Realdania øver også indflydelse ved at huse og give projekter til en lang række organisationer som Bygherreforeningen, BYFO, Dansk Arkitekturcenter, Dansk Byplanlaboratorium, IFHP, BLOXHUB …
- At øve indflydelse ved at udgive bøger om sine egne fortjenester – pt 60 bøger – drive en Realdania klub med rabatter og markedsføre sig selv gennem en pressetjeneste. Realdania har sponsoreret i hvert fald 10 udsendelser i DR.
Koncernen Realdania fungerer økonomisk ved, at man har den oprindelige formue i en investeringsforretning. Af overskuddet fra denne hæver man i snit ca. 1 milliard om året, som man kanaliserer videre til egne forretninger og til donationer, som ofte har en sammenhæng med Realdanias forretninger.
Filantropi?
Realdania kalder sit virke for ”filantropi”. Med filantropi mener man denne sammenblanding af donationer og forretning. Filantropien kan for eksempel bestå i, at Realdania køber ejendomme til sit ejendomsselskab – herunder at købe en herregård og drive den som hotel – investerer i byudvikling eller bygger BLOX til sig selv.
Medlemmer af Realdanias bestyrelse har i en del tilfælde nydt gavn af Realdanias projekter.
De tidlige projekter i Realdania var ofte til gavn for egne i landet, hvor formændene for de lokalafdelinger, der skulle stemme for de vedtægtsændringer, der muliggjorde Realdania, havde interesser.
Realdanias formue bliver stille og roligt mindre og mindre.
Alt dette og meget mere kan du læse om i min bog om Realdania som ligger til gratis download (pdf) her.
Bogen om Realdania kan også lånes på e-reolen eller på biblioteket.
Læs her om at få sendt nyhedsmail og få en kommentar på min blog.