Kategori: Realdania kritik

Da BLOX skulle indvies, startede en heftig diskussion om BLOX som arkitektur. BLOX fik dårlige anmeldelser og hård kritik. Men der var også nogen, der forsvarede BLOX. Alt i alt efterlod debatten et indtryk af, at både godt og dårligt kunne siges om BLOX. Men det var personer med forbindelse til Realdania, der kunne lide BLOX.

De kritiske indlæg om BLOX

Arkitekt og teaterchef Jon Stephensen kaldte i Berlingske byggeriet for en katastrofe og sammenlignede det med en ondsindet alien og et sofabord fra 60`erne. (Berlingske 5/9 2017)

Politikens arkitekturanmelder Karsten Ifversen gav BLOX sølle 2 stjerner og  kaldte bygningen for et misfoster. Han tilføjede dog, at BLOX ville kunne glæde vinduespudserne. (Politiken 25/4 2018)

The Guardian var også meget hård i sin kritik. ”A gloomy glass monolith” blev BLOX kaldt. (The Guardian 1/5 2018)

I Kulturkupeen kaldte Ulla Strømberg huset for “Bloksbjerg” og en ny gøgeunge i København.

I POV skrev Nikolaj Bøgh, at der er tale om et mislykket kæmpebyggeri, der er en knytnæve i et historisk følsomt område.

Alle disse indlæg kom fra personer uden tilknytning til Realdania. Ganske anderledes forholdt det sig med indlæggene pro BLOX.

De rosende indlæg om BLOX

Realdanias direktør slog sig sammen med Københavns overborgmester og kulturministeren og roste BLOX i høje toner (Politikens kronik 4/5 2018). Københavns kommune og Realdania har haft flere projekter sammen som Royal Arena i Ørestaden. Og staten er også samarbejdspartner på Dansk Arkitekturcenter og projekter i Kulturstyrelsen.

Markant var et indlæg i Politiken 13/5 2018, hvor 5 prominente personer – Dorte Mandrup, Kim Herforth Nielsen, Louis Becker, Johnny Svendborg, Knud Flaveland Nielsen – præsenterede sig som ”samfundsborgere, der holder af og engagerer sig i vores by”, mente, at Danmark skulle glædes over at have fået et markant hus.

Imidlertid har Dorte Mandrup været arkitekt på Realdania projekterne Isfjorden på Grønland og Vadehavscentret i Sønderjylland.

Kim Herforth Nielsen er direktør for 3xN, som har været arkitekter på Den Blå Planet og Royal Arena. Begge er kæmpeprojekter, som Realdania har været med til at finansiere.

Louis Becker er ansat i Henning Larsen arkitekter, som har haft flere projekter for Realdania og hvis direktør, sidder i Realdanias bestyrelse.

Johnny Svendborg har haft nogle mindre projekter for Realdania, mens Knud Fladeland Nielsen i sin tid vandt idékonkurrencen for de bynære arealer i Århus Havn, som Realdania realiserede ved at støtte DOKK1.

Politiken Byrum (4/5 2018) fik Jakob Lange, formand for Foreningen for Hovedstadens Forskønnelse, og tidligere stadsarkitekt Jan Christiansen til at anmelde BLOX. Uden at falde helt ned af stolen af begejstring fandt de begge en del pæne ting at sige om BLOX.

Foreningen til Hovedstadens Forskønnelse bor til leje i Realdanias hus ved Nyboder sammen med en række andre organisationer indenfor bygningsfredning og –bevaring. Jan Christiansen fik sin bog om tiden som stadsarkitekt finansieret af Realdania.

Rundt omkring i pressen dukkede arkitektureksperter op og udtrykte sig positivt om BLOX. Forfatteren Peter Olesen, der får fondsstøtte til sine mange bøger om arkitektur og fik støtte af Realdania til sin bog om Frederiksberg, mener i Berlingske, at BLOX vil kunne blive pæn med lys i. I samme artikel  optræder Kim Herforth Nielsen igen og mener, at BLOX er i skala med omgivelserne. (Berlingske 5/9 2017).

Direktør for M/S Museet for Søfart i Helsingør Ulla Tofte fremhæver i et interview i Politiken (28/4 2018) pladsen mellem BLOX og Fæstningens Materialgård som en gevinst for byen. Museet for Søfart fik tidligere i april en bevilling fra Realdania.

I samme artikel i Politiken præsenteres Boris Brorman som en tidligere kritiker af Realdania, men nu er han langt mere positiv. Boris Brorman blev valgt af Dansk Arkitekturcenter som kurator for det danske bidrag til Venedig festivalen i 2016. Dansk Arkitekturcenter og det danske bidrag til Venedig festivalen er støttet af Realdania.

Det er bemærkelsesværdigt, at kritikerne af BLOX alle er uafhængige af Realdania, mens de positive overfor BLOX alle har relationer til Realdania.

Fri debat?

Det er menneskeligt, at man gerne vil  forsvare en forretningspartner og er positivt indstillet overfor en organisation, som man har modtaget penge fra, men man kan vel så ikke betragtes som uvildig? I det mindste burde man vel oplyse om sine relationer til Realdania?

Kernen i problemet i er, at Realdania blander forretning og donationer i samme pulje, som man kalder for ”filantropi”. Hvis folk i byggeriet kritiserer BLOX, kritiserer de også en meget stor bygherre med projekter, som de fleste gerne vil være med på. Eksperter og fagkyndige kan også føle, at de forringer deres muligheder for at få støtte fra Realdania, hvis de kritiserer f.eks. BLOX.

Resultatet er blevet, at debatten om arkitektur, byggeri og byer har fået en bias: Det er sikrest at være positiv overfor Realdania. Men hvem kan lægmand så stole på i debatten om byer og byggeri?

Læs også om den megen kritik af Realdania, der har været fremme i dagspressen.

Ofte er der meget stor afstand mellem virkeligheden og, hvad Realdania skriver om sine projekter. Læs her om “Stedet tæller”: et umuligt havbad, en arkitektonisk forbedring af Kalø Slotsruin og mystiske platforme i et enestående naturområde.

Det er et gennemgående træk ved mange af Realdanias projekter rundt omkring i landet, at man vil ”forbedre” natur eller historiske levn med ”interessant” arkitektur. Det giver ofte anledning til lokale protester. For mit eget vedkommende har jeg også svært ved at forstå pointen. Naturen er da spændende nok i sig selv. Hvorfor skal sansningen ødelægges af fortænkte påfund? Hvordan bliver oplevelsen af et historisk monument, når det bygges om med moderne arkitektur? Kan vi længere ane fortiden og naturen, eller får vi bare en påmindelse om, at Realdania har været her?

Kalø Slotsruin

Kalø Slotsruin ligger meget smukt på en lille flad ø, som man kommer ud til ved at gå på en dæmning. Hele vejen derud kan man se ruinen og fornemme, hvordan der har ligget en borg og kontrolleret det flade landskab.

Dette stykke smuk Danmarks historie har Realdania forsynet med en indvendig trappe, som fører op til en platform, hvor man kan kigge ud. Oplevelse af ruinen og landskabet er blevet en helt anden og – efter min mening – langt ringere. Historiens vingesus er forsvundet. I stedet undrer man sig: Hvad laver den trappe dér? Udsigten ved foden af tårnet er fin, så der er overhovedet ingen grund til at lave en udsigtsplatform. 11 lokalafdelinger af Danmarks  Naturfredningsforening protesterede mod trappen.

Havbad i Vorupør

I det gamle fiskerleje Nørre Vorupør har Realdania anlagt et havbad, men det fungerer overhovedet ikke. Det bliver fyldt op med sand om vinteren og tang om sommeren. De lokale har undret sig og synes, at idéen er tosset.

Selv har jeg i min ungdom holdt mange ferier ved Klitmøller og tog ofte til Vorupør. Vandet var typisk for koldt efter min smag, og vinden gjorde badning til leg i brændingen. Men havet var uanset vejret en stor oplevelse. Dengang trak fiskerne stadig kutterne op på stranden og stod ved redningshuset, når det blæste for meget, og kiggede udover havet.

Hvorfor man skal ødelægge den oplevelse med et havbad, fatter jeg ikke. Et havbad i Københavns havn giver mening – med ved Vesterhavet?

Ved Klitmøller har Realdania også været på færde og har anlagt en betonsti i strandkanten.

Hanstholm Vildtreservat

Thy synes ramt af Realdanias bestræbelser på at optimere naturen. Hanstholm Vildtreservat er et fantastisk sted, hvor man har kunnet drømme sig til en anden tid langt fra det moderne samfund. Det er så slut nu. Realdania har monteret nogle besynderlige aluminiums platforme rundt omkring i landskabet. De første tre møder man allerede på parkeringspladsen, og mange flere er placeret i den smukke natur. Desuden har Realdania anlagt en betonsti gennem det særegne landskab.

Hvorfor må man spørge? Er landskabet ikke nok i sig selv? Hvor vil Realdania sætte grænsen? Skal vi have en badesø ved Dybbøl og kulørte lamper på Rosenborg?

Projektet krævede dispensation fra Fredningsnævnet. Danmarks Naturfredningsforening i Nordjylland klagede over afgørelsen og fik delvist medhold.

Tæller stedet?

De tre nævnte projekter er en del af kampagnen ”Stedet tæller”, som Realdania kørte fra 2011-2016. I alt blev der gennemført 36 projekter, som Realdania puttede 115 millioner kroner i. Kommunerne bidrog med et tilsvarende beløb. Kampagnen var en forlængelse af den tilsvarende ”Mulighedernes land” fra 2007-2012.

”Stedet tæller” har en hjemmeside, hvor der også ligger en lang række publikationer om kampagnen.

I min bog er der flere eksempler på besynderlige Realdania projekter.

Da Realdanias filantropidirektør (Anne Skovbro) i sommeren 2018 blev ansat som direktør for Københavns udviklingsselskab By og Havn udtalte Jesper Nygård (administrerende direktør for Realdania) om Anne Skovbros arbejde for Realdania:

”Opgaven var at flytte os væk fra at have meget mavefornemmelse til at have mere hjernefornemmelse. Den opgave har hun løst med meget stor dygtighed.” (Politiken Byrum 1/7 2018)

Anne Skovbro fik altså Realdania til at gøre lidt mere brug af data og analyser. Det er jo rart at vide, at en organisation, der bruger en milliard af danskernes penge hvert år, efter i 18 år at have kørt på mavefornemmelse, nu også supplerer med professionelle metoder.

Men det forklarer måske, hvorfor Realdanias formue svinder og, hvorfor der er så mange betænkelige projekter i Realdanias portefølje.

At Realdania beholdt pengene selv lyder polemisk, men rammer præcist ned i Realdanias historie.

Forhistorien

Realdanias formue er husejernes opsparede midler fra den gamle kreditforening Danmark. Kreditforeningen blev solgt til Danske Bank for en pris, der svarede til denne opsparing: 10 milliarder kroner i Danske Bank aktier. Værdien af aktierne steg efter bekendtgørelsen af salget til det dobbelte, altså 20 milliarder.

Lovgivningen gav et vink med en vognstang om, at en nedlagt kreditforening skulle omdannes til en almennyttig fond, men det ville ledelsen i Danmark ikke. De ville fortsætte med at være en foreningsejet virksomhed. Det fik de lov til, men virksomheden fik et almennyttigt formål.

Hvis ledelsen af dét, der blev til Realdania, havde ønsket at give penge til andre, dvs. til almennyttige formål, kunne man have fulgt hensigten i lovgivningen, omdannet sig til en almennyttig fond og blevet underlagt kontrol under fondslovgivningen.

Hvad det var, man ville, kan man se på, hvordan det videre gik.

Dagens koncern

Ledelsen fra den gamle kreditforening gav sig selv højtlønnede stillinger i den nye virksomhed. Virksomheden er vokset og vokset, så der i dag er omkring 300 medarbejdere og bruges 250 millioner kroner årligt på administration og lønninger.

Virksomheden Realdania er en koncern, der navnlig omfatter:

• Byudvikling med mere end en million etagemeter under udvikling i 5 store projekter
• Et ejendomsselskab, hvor Realdania opkøber attraktive ejendomme, sætter dem i stand og lejer dem ud til sig selv eller venner af Realdania. Realdania har 3 dyre domiciler: BLOX (2 milliarder), Jarmers Plads (650 millioner) og Søetatens Pigeskole (50 millioner)
• Hotelvirksomhed: Realdania har købt 2 herregårde, som man driver som hoteller.
• Parkeringsanlæg. Realdania har 2 store anlæg i henholdsvis Århus og København.
• Bygherrevirksomhed. Realdania er bygherre på sine egne byggeprojekter. Dette gør Realdania til en virksomhed, som mange i byggeriet gerne vil stå på god fod med. Hvem vil ikke gerne være med på kæmpeprojekter som BLOX, multiarenaen i Ørestaden, Den Blå Planet og mange flere?
• Bolius som udgiver et gratis magasin, gratis nyhedsbreve, sælger artikler til andre medier og styrer Realdania initiativer som f.eks. Radonkampagnen. Realdania kalder Bolius for en uafhængig oplysningstjeneste
• Boligøkonomisk Videncenter som påvirker meningsdannelsen gennem rapporter og analyser. Sidst har man forsøgt at dokumentere, at det ikke er blevet dyrere for familier at bosætte sig i omegnen af København og Århus. I parentes bemærket har Realdania store investeringer i at få bygget nye boliger.
• Rådgivningsvirksomheden BARK, som styrer en del Realdania projekter, laver baggrundsmateriale til Realdania og modtagere af Realdania samtidig med, at BARK sælger ydelser til modtagere af Realdania projekter.
• Et stort antal netværk for beslutningstagere i byggeriet, giver Realdania stor indflydelse. Realdania øver også indflydelse ved at huse og give projekter til en lang række organisationer som Bygherreforeningen, BYFO, Dansk Arkitekturcenter, Dansk Byplanlaboratorium, IFHP, BLOXHUB …
• At øve indflydelse ved at udgive bøger om sine egne fortjenester – pt 60 bøger – drive en Realdania klub med rabatter og markedsføre sig selv gennem en pressetjeneste. Realdania har sponsoreret i hvert fald 10 udsendelser i DR.

Koncernen Realdania fungerer økonomisk ved, at man har den oprindelige formue i en investeringsforretning. Af overskuddet fra denne hæver man i snit ca. 1 milliard om året, som man kanaliserer videre til egne forretninger og til donationer, som ofte har en sammenhæng med Realdanias forretninger.

Filantropi?

Realdania kalder sit virke for ”filantropi”. Med filantropi mener man denne sammenblanding af donationer og forretning. Filantropien kan for eksempel bestå i, at Realdania køber ejendomme til sit ejendomsselskab – herunder at købe en herregård og drive den som hotel – investerer i byudvikling eller bygger BLOX til sig selv.

Medlemmer af Realdanias bestyrelse har i en del tilfælde nydt gavn af Realdanias projekter.

De tidlige projekter i Realdania var ofte til gavn for egne i landet, hvor formændene for de lokalafdelinger, der skulle stemme for de vedtægtsændringer, der muliggjorde Realdania, havde interesser.

Realdanias formue bliver stille og roligt mindre og mindre.

Alt dette og meget mere kan du læse om i min bog om Realdania som ligger til gratis download (pdf) her.

Bogen om Realdania kan også lånes på e-reolen eller på biblioteket.

Læs her om at få sendt nyhedsmail og få en kommentar på min blog.

Problemet Realdania: Da jeg i sin tid begyndte at undersøge Realdania, tænkte jeg, at der nok ville være gode projekter og dårlige projekter. Men der viste sig en anden historie.

Dengang kaldte Realdania sig for en fond: Fonden Realdania. Men dette var i virkeligheden bare et virksomhedsnavn. Realdania er ikke en fond. Det er en privat virksomhed, en såkaldt foreningsejet virksomhed.

Realdania er blevet til en koncern.

Realdanias formue stammer fra den opsparede formue tilhørende medlemmerne i den gamle kreditforening Danmark. Pengene var lovpligtigt bestemt til at skulle anvendes til almennyttige formål. Formuen placerede Realdania i et investeringsselskab, som købte værdipapirer. En del af renterne – i snit en milliard kroner – blev hævet hvert år og i vid udstrækning brugt til kommercielle aktiviteter: Realdania har købt herregårde, som drives som hoteller. Realdania har købt eller bygget en del ejendomme, som man enten selv benytter eller lejer ud. Realdania har investeret i store byudviklingsprojekter og i parkeringsanlæg. Realdania har oprettet virksomheder indenfor rådgivning, bygherrevirksomhed og informationsformidling til sine mange aktiviteter. Resultatet er blev en hel koncern.

Realdania er et problem 

Realdania er et moralsk problem:  Kan man virkelig bruge midler, der er bestemt til almennyttige formål, til at opbygge en række kommercielle virksomheder?

Realdania er et økonomisk og ledelsesmæssigt problem: Hvad er det for en virksomhed, der er kommet ud af konstruktionen Realdania?  Realdanias ledelse kalder underskud på deres kommercielle aktiviteter for ”filantropiske bidrag”, men giver det overhovedet mening? Er alle underskudsgivende virksomheder så filantropiske? Eller kan alle virksomheder, der mener at have et godt produkt, kalde sig for filantropiske?

Sikkert er det, at Realdania har et meget højt omkostningsniveau med omkring 300 medarbejdere og en kvart milliard til lønninger og administration. En væsentlig del af de såkaldte uddelinger er overførsler til virksomheder indenfor koncernen.

Realdanias aktiviteter er i sig selv et problem. En del projekter er simpelthen dårlige og har ført til lokale protester.

Tilsvarende lægger Realdania flere og flere aktiviteter ind i sit eget regi. For eksempel støtter man ikke længere forskning og udvikling på universiteter og GTS institutter, men står selv for innovations- og udviklingsaktiviteter. Er det en god idé, at Realdania bruger sine penge på at udkonkurrere forskningsinstitutionerne?

Endelig laver Realdania meget spin for at få sig selv til at fremstå fantastisk. Det giver en bias i den offentlige debat. Et andet sted her på bloggen kan man læse om diskussionen om BLOX, Realdanias overdimensionerede bygning til sig selv, hvor der skete det mærkelige, at en række personer, der alle havde relationer til Realdania, pludseligt meldte sig ind i debatten med positiv omtale af bygningen, som var blevet kritiseret af mange, der ikke havde relationer til Realdania.

Realdania er spildte muligheder. 

Realdania har i mange år brugt en milliard kroner om året indenfor det byggede miljø. (Dette beløb kunne i øvrigt sagtens have været langt større.) Der er tale om et svimlende beløb, som kunne have givet et stort løft til den teknologiske udvikling i byggebranchen, udviklet byer og bygninger i bæredygtig retning og sikret fredning og bevaring af bygninger og bymiljøer.

I stedet har Realdania klattet pengene væk på at opbygge en koncern med underskudsgivende aktiviteter, høje omkostninger og dyre byggerier til sig selv.

Er Realdania kun et stort problem? Det kan indvendes, at Realdania –  navnlig i starten – gav penge til gode projekter som f.eks. istandsættelsen af Grevinde Danner eller fuldførelsen af DR´s koncerthus, men der er blevet længere og længere mellem snapsene, og bommerterne bliver der stadig flere af.

Så ja: Realdania er et stort problem, som det er nødvendigt at se kritisk på og diskutere i offentligheden.

Kristian Kristiansen og Realdania: Jeg har længe ment, at det var nødvendigt at have et kritisk blik på Realdania. Jeg har skrevet en bog og en del artikler om Realdania. Deadline på DR2 inviterede mig, da BLOX åbnede.

Jeg har forsket og undervist i byggeri og byer i mange år. Jeg har været seniorforsker på Statens Byggeforskningsinstitut, sekretariatsleder for Byggeriets Udviklingsråd samt lektor og studieleder for DTU´s master-efteruddannelse for ledere i byggebranchen.

I dag er jeg pensionist, men bliver ved med at forske i og skrive om byggeri og byer. Og om Realdania.

Betydningen af det byggede miljø kan ikke overdrives. Byer og boliger er afgørende for trivsel og velfærd. Udfordringerne er store:
En omstiling til bæredygtighed er nødvendig; boliger bør være bedre og billigere; der skal passes på de fredede og bevaringsværdige bygninger; byer og bygninger skal være bedre for mennesker Realdanias milliarder kunne have gjort en stor forskel på alle disse områder.

Jeg er uddannet som dels magister i sociologi fra Københavns Universitet og dels cand.mag. i samfundsfag og geografi fra RUC.

Kristian Kristiansen, Frederiksberg, januar 2019