Ofte er der meget stor afstand mellem virkeligheden og, hvad Realdania skriver om sine projekter. Læs her om “Stedet tæller”: et umuligt havbad, en arkitektonisk forbedring af Kalø Slotsruin og mystiske platforme i et enestående naturområde.
Det er et gennemgående træk ved mange af Realdanias projekter rundt omkring i landet, at man vil ”forbedre” natur eller historiske levn med ”interessant” arkitektur. Det giver ofte anledning til lokale protester. For mit eget vedkommende har jeg også svært ved at forstå pointen. Naturen er da spændende nok i sig selv. Hvorfor skal sansningen ødelægges af fortænkte påfund? Hvordan bliver oplevelsen af et historisk monument, når det bygges om med moderne arkitektur? Kan vi længere ane fortiden og naturen, eller får vi bare en påmindelse om, at Realdania har været her?
Kalø Slotsruin
Kalø Slotsruin ligger meget smukt på en lille flad ø, som man kommer ud til ved at gå på en dæmning. Hele vejen derud kan man se ruinen og fornemme, hvordan der har ligget en borg og kontrolleret det flade landskab.
Dette stykke smuk Danmarks historie har Realdania forsynet med en indvendig trappe, som fører op til en platform, hvor man kan kigge ud. Oplevelse af ruinen og landskabet er blevet en helt anden og – efter min mening – langt ringere. Historiens vingesus er forsvundet. I stedet undrer man sig: Hvad laver den trappe dér? Udsigten ved foden af tårnet er fin, så der er overhovedet ingen grund til at lave en udsigtsplatform. 11 lokalafdelinger af Danmarks Naturfredningsforening protesterede mod trappen.
Havbad i Vorupør
I det gamle fiskerleje Nørre Vorupør har Realdania anlagt et havbad, men det fungerer overhovedet ikke. Det bliver fyldt op med sand om vinteren og tang om sommeren. De lokale har undret sig og synes, at idéen er tosset.
Selv har jeg i min ungdom holdt mange ferier ved Klitmøller og tog ofte til Vorupør. Vandet var typisk for koldt efter min smag, og vinden gjorde badning til leg i brændingen. Men havet var uanset vejret en stor oplevelse. Dengang trak fiskerne stadig kutterne op på stranden og stod ved redningshuset, når det blæste for meget, og kiggede udover havet.
Hvorfor man skal ødelægge den oplevelse med et havbad, fatter jeg ikke. Et havbad i Københavns havn giver mening – med ved Vesterhavet?
Ved Klitmøller har Realdania også været på færde og har anlagt en betonsti i strandkanten.
Hanstholm Vildtreservat
Thy synes ramt af Realdanias bestræbelser på at optimere naturen. Hanstholm Vildtreservat er et fantastisk sted, hvor man har kunnet drømme sig til en anden tid langt fra det moderne samfund. Det er så slut nu. Realdania har monteret nogle besynderlige aluminiums platforme rundt omkring i landskabet. De første tre møder man allerede på parkeringspladsen, og mange flere er placeret i den smukke natur. Desuden har Realdania anlagt en betonsti gennem det særegne landskab.
Hvorfor må man spørge? Er landskabet ikke nok i sig selv? Hvor vil Realdania sætte grænsen? Skal vi have en badesø ved Dybbøl og kulørte lamper på Rosenborg?
Projektet krævede dispensation fra Fredningsnævnet. Danmarks Naturfredningsforening i Nordjylland klagede over afgørelsen og fik delvist medhold.
Tæller stedet?
De tre nævnte projekter er en del af kampagnen ”Stedet tæller”, som Realdania kørte fra 2011-2016. I alt blev der gennemført 36 projekter, som Realdania puttede 115 millioner kroner i. Kommunerne bidrog med et tilsvarende beløb. Kampagnen var en forlængelse af den tilsvarende ”Mulighedernes land” fra 2007-2012.
”Stedet tæller” har en hjemmeside, hvor der også ligger en lang række publikationer om kampagnen.
I min bog er der flere eksempler på besynderlige Realdania projekter.